Boring By og Omegn - igennem tiderne!

Historiens

vingesus

Hofbal på Boringholm

o. år 1400

Vores Webside er en lokalhistorisk rejse -

fra nutiden tilbage til gamle dage, hvor landsbyen Boring var kendt og agtet viden om i det østjyske område - ikke mindst på grund af den kongelige sumpborg fra 1300-årene.

Ifølge historiske beretninger har Valdemar 4. Atterdag, (ca. 1320-75); konge fra 1340), ejet træborgen ’Boringholm’ i en årrække; indtil datteren Margrethe, senere Dronning Margrethe I. overtog pæleborgen efter faderens død.

Overleveringen fortæller, at vindebroen mod syd blev benyttet, når Dronning Margrethe I. og hendes følge i hestevogn kørte til gudstjeneste i Boring kirke!

Der blev også tid til at feste, når dronningen opholdt sig på Boringholm.

På Nationalmuseet i København findes i dag spændede effekter, der stammer fra de kongelige fester på borgen, bl.a. velbevarede snabelsko fra århundredskiftet 1400.

(Afsnit 80, Boringholm, omkring år 1400).

Fæstebønder

i Boring

Før 1788

’Boring By og Omegn – igennem tiderne !’

er også en webside, hvor man mellem linjerne kan læse om tider med fattigdom og armod for mange almindelige familier.

Husmænd og fæstebønder i området har været underlagt Herremanden på Rask indtil Stavnsbåndets ophævelse i 1788.

Bønderne skulle møde på Herregården med heste og plov til hoveriarbejde på bestemte ugedage.

(Læs afsnit 81, Rask Hovedgaard, ’Jordebogen for Rask Gods’).

Stavnsbåndets ophævelse

1788

Boring fik hjælp fra en uventet kant.

I København var en dansk politiker, Adreas Peter Bernsdorff blevet kongens nærmeste rådgiver. Kongen, Chr. 7. var syg, han led af af en uhelbredelig sindsygdom. A.P. Bernsdorff var udenrigsminister (1773-80; 1784-97). Han kunne formodentligt se landbobefolkningens store lidelser og hårde vilkår, for han var den drivende kraft bag bondereformerne i 1788.

Kongen¹ underskrev en ny lov, der påbød: ”at Stavnsbåndet skal ophøre, Landbolovene gives Orden og Kraft, at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god, hæderlig Borger, lykkelig”!

(Læs afsnit 81, om Rask Hovedgaard - årene 1770-90); samt Lademanns Leksikon Bind 8, side 138; og Bind 2, side 192).

Efter bøndernes frigørelse blev tiderne på landet anderledes og bedre. Mange af bønderne i Boring blev ’selvejere’ i året 1799. Husmændene i Boring og Bandbjerg var husfæstere i længere tid, nogle blev først selvejere omkring 1850´erne.

Udskiftning og udflytning fra landsbyen

Fra 1799-

Gårdene i Boring lå på dette tidspunkt tæt samlede i landsbyen med agerjorden i stjerneform og aflange striber udenfor landsbyen til gårdens yderste markskel.

I 1850´erne blev mange gårde og ejendomme i Boring udskiftet, dvs. at jorden blev delt i to dele, og der blev bygget på udmarksjorden. Det var ofte den næstældste søn / eller en svigersøn, der fik skøde på udmarksjorden, samt penge til at bygge en gård på udmarken.

Jernbanen til

Rask Mølle

1891

Samfundsudviklingen omkring år 1900 var medvirkende til, at Boring efterhånden mistede sin status som hovedby i området.

Indvielsen af jernbaneforbindelsen fra Horsens til Tørring i 1891 var årsag til, at den lille bebyggelse ved vadestedet ’Navlhale’, eller ’Rask’, som mange kaldte stedet, voksede i omfang, så bebyggelsen virkelig kunne kaldes en by.

Stationsbyen i Rask Mølle tiltrak dygtige håndværkersvende og erhvervsdrivende fra området samt fra storbyen Horsens.

Byen ved mølledammen fortsatte med at øge sit befolkningstal i årene omkring år 1900 og fremover; men Boring var stadig byen, hvor forsamlingshuset og kommuneskolen lå !

Skolerne i Boring lukkes

1960

Børnene fra Boring og omegn, inkl. 97% af børnene fra Rask Mølle, gik til skole i henholdsvis ’Boring St. Skole’ eller ’Boring Forskole’, 6 dage om ugen.

I foråret 1961 blev den nye Centralskole i Rask Mølle indviet.

Det var nu børnene fra Boring by og omegn, der skulle tage turen på cykel til skolen i Rask Mølle på alle hverdage, undtagen søndag. Senere i 1960´erne fik børnene lørdagsfri fra skolen; de havde herefter weekenden fri til at hjælpe forældrene i hjemmet eller til at dyrke sport i Idrætsklubben..

Livet på landet i 1950’erne

Samfundsudviklingen har også præget landbefolkningen i her området.

I 1950´- og beg. af 1960´erne levede de fleste landmands-familier af husdyrhold og almindelig markdrift. Manden og konen hjalp hinanden med dagens arbejde i mark og stald. Det huslige arbejde var udelukkende kvindernes arbejde! Hjemmeboende børn hjalp også til på gården med alt forefaldende arbejde - efter skoletid.

Der var travlhed på gården i forsommeren, når roerne skulle udtyndes, og høet køres ind ved midsommer. I august og september måned skulle kornet høstes med selvbinder og køres hjem på en gummivogn med høstlad. Korn-negene skulle dog først sættes sammen i traver, inden de efter nogle dage var tørre nok til at køre hjem i laden.

Kvinderne får udejob i

1960´erne

Ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen i slutningen af 1960´,

har uden tvivl været medvirkende til, at nogle af kvinderne i landsbyen Boring og omegn forlod kødgryderne for blive udearbejdende husmødre – enten på deltid eller fuld tid. Disse kvinder fik næsten aldrig hvile, for de passede stadig deres opgaver i hjemmet som før.

Kvinderne ville tjene deres egne penge!

Husmænd får deltidsjob omkr.

år 1960

Husmændene begyndte at arbejde udenfor hjemmet omkring 1960.

De indså at husmandsstedet ikke kunne brødføde en familie, sådan at man levede anstændig og godt. De besluttede, at der fremover skulle være råd til nyanskaffelser i hjemmet.

Børnene begyndte at presse deres forældre. Familien skulle have et sort/hvid TV i dagligstuen, ligesom alle kammeraterne havde i deres hjem!

I første omgang sagde forældrene ’nej’ til forslaget; men når de hørte børnenes begrundelse, at de ville få bedre karakterer i skolen; da var de med på ideen om at køre en tur til radioforhandleren.

Omkring 1970 var børnene igen på banen med ønsket om at få nyt TV; men denne gang skulle det være et farveTV familien skulle have. Efter rådslagning mellem forældrene blev det derefter besluttet, at faderen og sønnen skulle køre til radioforhandleren for købe et nyt farveTV.

Europæiske

Økonomiske

Fællesskaber

Efter et ’Ja’ ved Folkeafstemningen om medlemskab af EF i 1972

- var bønderne her på egnen næsten i ekstase! Man inviterede til festligt samvær for at fejre, at fremtiden så lysere ud for landbrugserhvervet.

Efterhånden ændrede billedet sig, hverdagene vendte tilbage!

Omkring 1979-80 fik landmænd på mellemstore gårde problemer med at klare de stigende krav, der blev stillet dem. Der var blevet bygget en ny stald og lignende på gården, men indtægterne stod ikke mål med udgifterne.

Gårdmændene får deltidsjob i

1980’ erne

Landmændene tog deltidsjob, og passede stadig gårdens marker og bedrift på bedste måde. Dette foregik før og efter udejobbet.

I høsten blev dagene lange og aftenerne med; man arbejdede målbevidst og hårdt, selvom der var lejet en mejetærsker til at høste kornet, og en maskinstation til at presse halmen. Alle i hjemmet tog del i arbejdet med at køre høstudbyttet hjem på gården.

En tikkende bombe

i 1980

De store entreprenørfirmaer f.eks. ’Langberg’ i Århus, der førhen kunne skaffe husmændene arbejde. Nu, fyrede disse virksomheder istedet deres arbejdere i en lind strøm.

Arbejdsgivere i hele landet fyrede medarbejdere pga. af regeringens stramninger på det økonomiske område.

Det var som om en tikkende bombe var lagt under tilværelsen på de fleste familier i Boring og omegn i disse år!

Søvnløse nætter 1980´erne

Landmanden og hans kone havde i disse år svære overvejelser og mange søvnløse nætter.

Hvordan ville tiden fremover forme sig for de unge mennesker og for familien som helhed ?

En ældre mands tanker i 1980

Samfundsudviklingen stopper her!

Milrids far, Johannes Schønemann Hansen, tidl. gdr. i Thyregod, 1939-61; gdr. i Vonge, 1962-1967, udtalte en dag i 1980, at nu kunne der ikke ske flere fremskridt fremover! Han havde oplevet: flyvemaskiner var kommet i luften; biler kørte på vejene; radioen var kommet i æteren; landbruget var blevet mekaniseret; TV var blevet hvermands eje m.m.. Han mente oprigtigt, at alle fremskridt måtte være afslørede nu !

Fra 1980´erne –

1990´erne -

2000´erne -

til 2009

Nye tider - Samfundet udvikler sig hele tiden !

Computer-alderen er kommet til os alle!

Vi har set og oplevet en revolution af nyskabelser!

Har by- og landbosamfundet her på egnen ændret sig i de sidste 20-30 år ?

Har samfundsudviklingen i Boring by og omegn præget DIN tilværelse i årene der er gået ?

Læserne kan være med

Lokalhistoriebogen er åben for alle – der har relation til Boring.!

Har DU en aktuel kommentar, så henvend dig. Vi vil meget gerne, hvis du kan bidrage med nye navne, datoer og årstal på denne hjemmeside.

Har du fotos, der kan have interesse på denne hjemmeside?

Du skal blot vide, hvor billedet er taget, og hvem personerne på billedet er!

DU kan fortælle en god historie eller en anekdote om personer, der har levet i Boring og omegn engang før i tiden!

Du kan fortælle om din egen tilværelse, din familie, din slægt, dit hus, ejendom eller gård. Har du boet til leje i et hus i Boring by og omegn og hvilket årstal?

formål

Hvis Du kan se -

at nogle dataer i indlæget er forkerte, så henvend dig. Vi ønsker kun ét: dette er, at hjemmesiden nu og fremover må være så fyldestgørende som muligt!

Fomålet med projekt ’Boring-sagen’:

Hvis du har lyst til bidrage økonomisk til projektet, så henvend dig til undertegnede eller:

Lokalarkivet i Rask Mølle, Lokalhistorisk forening for Hvirring sogn,

således at Websiden 'boringby.com' og 'boringby.dk', fremover kan køre på Nettet, samt at de originale optegnelserne og fotos sikres mod brand og aldring!

Du kan henvende dig til

Milrid Søndergaard, Lupinvej 10, Rask Mølle.

Mail adr.: milrid@mail.dk

Grundlaget for at lave denne hjemmeside:

Lokalhistorien, der blev levende!

Guldbryllupsfest

1992

Kunstmaleren fra Skolding

Vi var til guldbryllup hos min morbror og tante i Vonge. Festen blev afholdt i et selskabslokale. Alt forløb hyggeligt, stille og roligt som vanligt for en god familiefest i vores familie.

Aage og jeg havde fået et midaldrende par, Karen og Peter Hansen fra Givskud lige over for os ved festbordet. Jeg kiggede lidt på manden, der egentlig så meget rar ud; men alligevel var der noget helt specielt over ham!

Peter Hansen var i et sort jakkesæt, som de andre herrer i selskabet. I stedet for et slips, havde han bundet en snor om halsen, hvor en gl. oldtidssten med hul i, hang ned foran på hans bryst på den pæne hvide skjorte.

Jeg kendte ikke parret, og turde næsten ikke tale til dem i begyndelsen!

Aage tog hul på bylden. Han begyndte at fortælle om en arbejdskollega, der boede i Givskud. De havde snart fælles bekendte og samtalen var snart livlig og afslappet ved bordet.

Det viste sig, at vi sad over for kunstmaleren Peter Hansen fra ’Gilhøjgaard’ i Skolding. Han boede i min mors fødehjem, så vi lyttede nu interesserede til, hvad kunstmaleren fortalte os.

Bogen der inspirerede!

Peter Hansen og hans kone havde foræret guldbrudeparret en lokalhistorisk bog: ’Bogen om Givskud sogn’ skrevet af forfatteren Egon Vestergaard, Rugmarken 85, Fjerritslev. Forfatteren af bogen var født og opvokset i Skolding ved Givskud.

Jeg kiggede i bogen på gavebordet og så tilfældigt et billede af min mor fra hendes konfirmation. Her begyndte jeg virkelig at blive interesseret i bogen!

Jeg noterede mig forfatterens adresse i Fjerritslev. Et par dage senere talte jeg med Egon Vestergaard i telefonen. Han gav mig lokalhistorisk inspiration!

Jeg har siden denne telefonsamtale, haft kontakt med forfatteren og dette har jeg stadigvæk. Nu foregår korrespondancen over Internettet, fordi Egon Vestergaard desværre har fået afasi, så han ikke kan tale.

I en mail kan Egon stadig give gode råd om at skrive lokalhistorie!

Boring Søndergård

Denne hændelse var årsagen til, at jeg skrev de første notater om Aages fødehjem, ’Boring Søndergaard’ på Boring mark.

Det viste sig, at gården var bygget, som en udmarksgård fra Anesminde, matr. 14a. i Boring By.

Dette vidste Aage godt; men vi havde blot aldrig fået en samtale om de gamle gårde i Boring. Han huskede rigtig mange detaljer fra Boring i ældre tid og ikke mindst fra Søndergaarden. Jeg lyttede nu med fuld opmærksomhed til hans fortælling om personer han havde mødt i sin barndom.

Landsarkivet i Viborg.

Jeg besøgte Landsarkivet i Viborg for første gang i 1995 - for at søge nye sikre oplysninger om Boring.

Hver gang jeg har været i Viborg er der kommet nye sider i min bog.

Jeg affotograferer gl. matrikelnr. og ejernavne i Skøde- og Panteprotokollen.

I kirkebøgerne finder jeg navne på personer, der har levet i Boring igennem tiderne! Nogle gange finder jeg ’guldkorn’. På en sådan dag er der virkelig noget at fejre, når jeg fortæller Aage om min dag på arkivet.

Grundstenene for lokalhistoriebogen

Det er Skøde- og Panteprotokollerne, der danner grundlaget for bogen og hjemmesiden om Boring. Dette er sikre oplysninger, så der skulle jeg være på sikker grund m.h.t. kilderoplysninger.

Navne jeg finder i kirkebogen skal altid være forenelige med navne og årstal ved køb og salg af huse, gårde og ejendomme. Det hele skal krydstjekkes igen og igen, således at oplysningerne kan gå op i en højere enhed !

Barndomsvenner på besøg:

Aage er med på sidelinien.

Det er hans store viden om lokalsamfundet, der danner de egentlig grundsten til bogen og hjemmesiden om Boring By og Omegn – igennem tiderne!

Når han har haft besøg af gamle venner i vort tidligere hjem på Boring 34, eller her på Lupinvej, da lytter jeg med stor interesse til deres hyggesnak om gamle dage. Hvis der bliver taget hul på et emne, der egner sig for lokalhistorien, da fatter jeg pennen og skriver oplysningerne ned.

Krydderi:

Det er de små spændende og sjove historier og anekdoter, der giver bogen krydderi. Hvis der kun blev skrevet tørre tal og gamle navne, da ville ingen have lyst til at læse i bogen og hjemmesiden!

Vi håber virkelig, at I har fået lyst til at læse denne hjemmeside!

Rask Mølle, den 20. marts 2010.

Med venlig hilsen

Milrid og Aage Søndergaard.