www.boringby.com

Boring By og Omegn - igennem tiderne ! 

 Forsiden

  Billeder 

 Links

 Gæstebog

 Om os

  Kontakt

 

 

 Nyheder

  Skolefoto

Dilletant i Boring

Gymnastikfoto 

 Boringholm

 Boring kirkebanke 

 

 

Afsnit 85 -  Hovedgaden 48  - Rask Mølle.

 

 

"Skrænten". Foto ca. 1930.

 

 

Langes hus "Skrænten" er bygget i 1927, og var i næsten 60 år hjemsted for Langes Busser.

 

 

Hjælp med at finde et fotobillede af huset Hovedgaden 48.

 

Afsnit 85

Hovedgaden 48

Rask Mølle

 

 

Opdat.: 16.08.2015.

Boring 

8763 Rask Mølle

 

Adresseregister »
Søg dit emne i nogle af

de 105 matrikler. Dette

register indeholder Links

til alle afsnit.

 

Maxiregister »
Personnavne. Alle ejere af matrikler, huse, ejendomme,

gårde er med i dette register.

 

Oversigtsregister »
Husnumre, skødenumre 

og matrikelnumre, m.m.; 

gårdnavne og husnavne

- er med i dette register.

 

Nyheder »
Opdateringer på websiden!

 

Om os »

Forfatterens idegrundlag, og formål med at lave websiden.

 

Kontakt »

Har du en sandfærdig historie - eller fotos fra Boring-egnen, da send det i en mail til mig.

 

 

Priv. bidrag & legater »

Websiden 'boringby.com', har behov for velvillige bidrag, hvis websiden om Boring skal opretholdes på en server på Nettet. Læs mere:

 

 

Bemærk: 

Er der persondata, som du mener skal personaliseres? Skriv en kommentar i en mail!  

Jeg kan ikke påtage mig et juridisk ansvar for oplysninger der fremkommer i Boring-bogen,  - ligeledes på denne webside!

 

Dronning Margrethe den I.

boede ofte på 'Boringholm'

på Boring sø - fra 1388-1412.

Afsnit 85

Hovedgaden 48

8763 Rask Mølle

(Boring by, matr. 11N, Hvirring sogn).

Rask

Mølle /

Band-

bjerg


’Skrænten

-

Byggeår: 1927

-

Byggegrunden, matr. 11n, på hjørnet af Hovedgaden og Kalhavevej var oprindeligt meget kuperet, så man måtte starte med at grave skrænten ud i det skrånende terræn - derfor fik huset navnet Skrænten.

Huset er opført af Villy M. Langes far, rutebilejer Theodor Møller Lange i 1927, hvor huset med tilhørende garage til to rutebiler stod færdig dette år samme år.

Ifølge bogen "Tur retur Rask Mølle" skrevet af fhv. rutebilejer Villy Lange, Rask Mølle (udg. 1999) kan man læse, at det kostede 12.500 kr. at bygge huset, Hovedgaden 48, med tilhørende garage til to rutebiler i 1927.


Nuværende ejere:

Aage Møller Lange og Ulla Juel Lange, f. Therkelsen

-

Købt: 02.04.1985

-

Solgt:

-

Ejere:

Aage Møller Lange, rutebilejer og chauffør.

Søn af: Villy Møller Lange, rutebilejer i Rask Mølle, og Ketty Lange.

Født: d. 29.3.1950 i Rask Mølle.

Gift m.: Ulla Juel Therkelsen, bankassistent.



Ulla Juel Lange, Therkelsen, bankfunktionær i Sydbank i Rask Mølle.

Dtr. af: Svend Aage Therkelsen, gdr. i Horborg, og hustru Ester Juel, f.

Født:


Skøde:

Ulla Juel Lange, f. Therkelsen købte / fik skøde på huset, Hovedgaden 48, matr. 11n m.fl., fra sin svigerfar Villy Lange, d. 02.04.1985. (Skøde: N 618). Købspris: 470.000 Dkr.


*

Børn:

Mark Møller Lange


*

Kent Møller Lange


Langes busser:

Den 1. Januar 1985 overtog Aage Møller Lange rutebilforretningen og de fem busser af faderen, Villy M. Lange, samtidig købte Ulla og Aage Lange huset på Hovedgaden 48 - med tilhørende garageanlæg, mens Ketty og Villy Lange flyttede ind i huset på Mølletoften 3.

Bent Thykjærs Busser:

Den 1. April 1995 solgte Aage M. Lange rutebilselskabet til Bent Thykjær, Horsens. Herefter lejede Bent Thykjær garageanlægget i Rask Mølle, hvor Aage Lange blev hyret som værkstedsmester, samt rutebilchauffør i Thykjærs Rask Mølle afdeling. En ny epoke er indledt i byens erhvervsliv.

Villy Møller Lange og Ketty Lange, f. Andersen

-

Købt: 06.11.1973

-

Solgt: 02.04.1985

-

Ejere:

Villy Møller Lange, rutebilejer i Rask Mølle.

Søn af: Theodor Møller Lange, rutebilejer, og hustru Helga, f. i Oksbøl.

Født: den 10.10.1921 i Rask Mølle.

Viet den 18.8.1946 i Hvirring kirke til: Ketty Andersen fra Korning.



Ketty Lange, f. Andersen, husmoder og sekretær i rutebilfirmaet.

Dtr. af: Anders Chr. Peter Andersen, murer i Korning, & hustru Antonine.

Født: den 16.04.1922; død: den 1.05.2015 i Rask Mølle.

Skøde:

Villy Møller Lange købte / fik skøde på huset, Hovedgaden 48, matr. 11N, af sin moder, Helga Marie Lange, f. Knudsen, d. 6.11.1973

Købspris: 170.000 Dkr.


*

Ketty og Villy Langes børn:

Grethe Møller Lange, f. 6.5.1947 i Rask Mølle. Gift m. Børn:


*

Kaj Møller Lange, buschauffør, f. 3.03.1949; gift m. Ulla Lange, børnehavepædagog, født 1954; død: 1996). Børn: Brian og Rene.


*

Aage Møller Lange, buschauffør og rutebilejer, f. 29.3.1950. Gift med Ulla Juel Therkelsen, bankassistent. Børn: Mark og Kent.


*

Peter Møller Lange, murermester i Rask Mølle, f. 11.8.1957. Gift med Birthe Lange, lægesekretær. Børn: Heidi og Gitte.


Barn-doms-tiden:

Villy Møller Lange startede i skolen som seksårig i Frøken Veras privatskole, som havde en skolestue med plads til 6-7 børn. Skolestuen lå ovenpå huset "Elmely" på Hovedgaden i Rask Mølle. Børnene gik i skole et par timer om dagen; dette var inden den rigtige 1. Klasse, hvor de startede hos lærerinden Frøken Panum i Boring Forskole. Om vinteren var skoledagen fra kl. 9 - 16; i sommerhalvåret var der kun halve skoledage, eller hver anden uge, da mange af børnene skulle hjælpe til med forefaldende arbejde hjemme hos deres forældre.

Kilde: "Tur retur Rask Mølle" af Villy Lange (udg. 1999).


Ungdoms-tiden

Villy Møller Lange var i sin ungdom tjenestekarl på landet, samtidig med dette arbejde tog han timer i erhvervskørsel hos en kørelærer på egnen. Med dette kørebevis i hånden blev han ansat hos sin onkel, vognmand Valdemar Jensen i Hornborg, og var meget glad for dette job, da faderen, Theodor M. Lange blev alvorligt syg i 1944.

Villy M. Lange flyttede fra Hornborg hjem til Rask Mølle d. 12. august 1944, for at køre ruten Honum - Horsens.

Et par måneder efter faderens død overtog Villy Møller Lange rutebilforretningen i Rask Mølle, i de første år sammen med moderen Helga Lange.

I 1953 blev broderen Axel Lange medindehaver af forretningen, og Grædstrup - Brædstrup - Horsens ruten som samtidig købtes, blev siden drevet af Axel Lange; indtil Vejle Amt Trafikselskab´s overtagelse disse ruter.

Villy Møller Lange har haft mange tillidsposter gennem årene. Han var bl.a. i bestyrelsen for Horsens Rutebilstation fra 1956-1984, og var dermed med til at tage bestemmelse om nedlæggelsen af den gl. Rutebilstation på Gl. Jernbanegade, samt anlæggelsen af den nye Busterminal ved Horsens Banegård.

Kilde: Villy Langes bog "Tur retur Rask Mølle" (udg. 1999).


Langes busser:

Rutebilforretningen i Rask Mølle. Villy Lange har drevet de lokale busruter i godt 40 år. Han overtog den 1. april 1968 ruten, Horsens, Flemming, Rask Mølle, Aale, Hjortsvang, Hammer, Sandvad, Klovborg, Nørre Snede, efter nedlæggelsen af Horsens Vestbaners rutebilafdeling. Ruten over Hammer - Sandvad, Klovborg, Nr. Snede blev indstillet efter ca. 10 år, og endepunktet blev Hjortsvang fra 1977-78. Denne rute medførte post både morgen og aften til samtlige stationer fra Flemming til Nørre Snede.


VAT

Vejle Amts Trafikselskab startede pr. 1. Oktober 1978 rute 11: Horsens, Honum, Boring, Rask Mølle; og rute 12: Horsens, Flemming, Rask Mølle, Aale, Hjortsvang. Der blev herefter ændringer på postruten, og en varevogn måtte anskaffes for at betjene de fem posthuse fra Flemming til Nørre Snede.

Kilde: Villy Langes bog "Tur retur Rask Mølle" (udg. 1999).


Langes busser sælges:

Den 31. December 1984 solgte Villy og Ketty forretningen og de fem busser til sønnen Aage Møller Lange.

På dette tidspunkt købte Ulla og Aage Lange huset på Hovedgaden 48 - med tilhørende garageanlæg, mens Ketty og Villy Lange flyttede ind i huset på Mølletoften 3, hvor de nyder deres otium med bl.a. havearbejde og litterære aktiviteter. Villy Lange arbejder engageret med byens gl. historie, og er i bestyrelsen for "Lokalhistorisk Forening" i Rask Mølle.


Theodor Møller Lange og Helga Marie Knudsen

-

Købt: 26.03.1926

-

Solgt: 06.11.1973

-

Ejere:

Theodor Møller Lange, rutebilejer i Rask Mølle.

Søn af: Wolff Møller Lange, Bandbjerg, og hustru

Født: d. 8.1.1887 i Bandbjerg. (Død: d. 22.10.1944 i Rask Mølle).

Gift m.: Helga Knudsen



Helga Marie Lange, f. Knudsen.

Dtr. af:

Født: d. 19.5.1899 i Oksbøl. (Død: 24.11.1973 i Rask Mølle).

Skøde:

Theodor Møller Lange købte / fik skøde på huset, Hovedgaden 48, matr. 11n, 2ce og 2 cg, fra Chr. Schytt, d. 26. Marts 1926. (Skøde: N 618).


Skifte:

Enke Helga Marie Lange, f. Knudsen får skifteretsattest som adkomst på huset og rutebilforretningen, matr. 11u, 11å, 2ae og 2cg, d. 17. Maj 1949.



*

Helga og Theodor Langes børn:

Villy Møller Lange, rutebilejer, f. 10.10.1921 i Rask Mølle. Gift m. Ketty Andersen. Parret har fire børn: Grethe M. Lange (6.5.1947), Kaj M. Lange (f. 3.3.1949), Aage M. Lange, (født 29.3.1950), Peter M. Lange (f. 11.8.1957). II. Dora Møller Lange, f. 20.3.1923. III. Aksel Møller Lange, rutebilejer i Brædstrup, f. 30.10.1924


*

Dora Møller, f. Lange, den 20.3.1923 i Rask Mølle.


*

Axel Møller Lange, rutebilejer i Brædstrup, f. 30.10.1924 i Rask Mølle. Gift m. Jytte, damefrisør. Børn: Sussie og Anders.


Privat-chauffør:

Theodor Møller Lange var i sin ungdom ansat som chauffør for byens købmand og bygmester, Peter Hansen, der bl.a. byggede lægeboligen Rask Mølle og huset overfor den gl. stationsbygning, hvor der var Tuborg øldepot, og som i dag ejes af viceskoleinspektør Sigtenbjerggård.

Peter Hansen havde ikke selv kørekort, derfor var han nødsaget til at have en privatchauffør til at køre for sig i personbilen. Theodor Lange havde mange spændende oplevelser på turene rundt i landet med bygmesteren.

Kilde: Villy Langes bog "Tur retur Rask Mølle" (udg. 1999).




Rutebilforretningen i Rask Mølle blev oprettet i begyndelsen af 1920´erne. Det var Theodor Langes bror, Magnus Lange, der 1922 startede rutebilkørsel fra Rask Mølle til Horsens, hvor ruten udgik fra Boring. Den første rutebil havde plads til 8-9 personer, og farten var 24 km. i timen, når passagerne skulle til storbyen Horsens.

Der gik ikke mere end en måned eller halvanden, inden Magnus Lange solgte rutebilen til sin bror, Theodor Lange for 5000 kr.

Kilde: Villy Langes bog "Tur retur Rask Mølle" (udg. 1999).


Huset er bygget: 1927

Helga og Theodor Lange boede i huset lige overfor stationen i Rask Mølle i de første år af deres ægteskab, indtil de byggede huset på Hovedgaden i 1927, hvor familien Lange drev rutebilforretning gennem årtier. Rutebilejer Villy Lange er født i "Storhuset" på Stationspladsen 4, han flyttede med sine forældre og søskende til det nybyggede hus på Hovedgaden 48.

Kilde: Villy Langes bog "Tur retur Rask Mølle" (udg. 1999).


  1. IV.

Chr. Schytt

-

Købt:

-

Solgt: 26.03.1926 (byggegrund, matr. 11n, 2ce og 2cg).

-

Skøde:

Chr. Schytt

Søn af:

Født:

Gift m.:


Hustru

Søn af:

Født:


Børn:


Afsnit 85 slutter

Opdateret den 16.08.2015: Ketty Langes fødsels- og dødsdataer.