Afsnit 1	Skanderborgvej 75. 8763 Rask Mølle. (Boring by, matr. 14b / ny matr. 14d; Hvirring sogn).
Boring mark	"Boring Søndergaard". - Byggeår: 1858. - Gårdens historie: Boring Søndergaard er nyopført /grundlagt i 1858, som en 'udmarksgård' fra "Anesminde", matr. 14a i Boring By - i forbindelse med gårdenes udflytning fra landsbyen. Gården er oprindeligt bygget som en firelænget bondegård med stråtag på alle bygninger; der var ligeledes, indtil 1960´erne, en køreport i den østre længe. Gårdens stenbro var midtpå gårdspladsen brudt af en overdækket brønd, hvorpå vandpumpen stod højt hævet, måske som et symbol på dens funktion på gården, hvor brøndens rene, klare drikkevand havde en livsvigtig betydning for både dyr og mennesker på stedet.
	Vandpumpens historie: På denne tid, i 1800-tallet, var det tjenestepigens opgave at holde vandspanden i køkkenet fyldt med frisk vand til madlavning m.m.. Det var ikke altid rart, når pumpen en vinterdag var frosset til. Først måtte pigen hente varmt vand fra vandgryden på komfuret til at hælde ned i pumpens indre. Det var en stor lykke, når det varme vand langsomt optøede pumpen! Med kolde hænder slog tjenestepigen de mange og efterhånden nøje aftalte pumpeslag, indtil spanden var helt fuld. Pigen løftede den tunge træspand ned fra pumpen, mens hun side-tungt hankede op i spanden på vej ind i huset! Også i stalden var gårdens kreaturer, heste, høns, svin m.m. afhængige af det friske vand fra brønden. Det var et langsommeligt og hårdt arbejde at bære vandet ind til dyrene. Derfor fastgjorde man midlertidigt en lang rende af træ fra fodertrugene i stalden til pumpen ude på gårdspladsen. Det blev ofte de større børn på gården, der havde til opgave at vande dyrene; og de havde uden tvivl brug for alle kræfter og hele kropsvægten, for at få gang i pumpestangen; derefter pumpede de med seje pumpeslag, indtil vandet fossede gennem en meget lang vandrende ind til dyrene i stalden! Den nye 'vandledningsteknik' var i 1860´erne til stor hjælp på gårdene.
Nyere historie	”Søndergaard” Gården er løbende blevet moderniseret. I 1990érne er der bygget en havestue til stuehusets havefacade, samt lagt nyt tag på bygningen. Nuværende ejere er beskrevet på næste side:
I.	Palle Mortensen og Bente Møller Mortensen, f. Laursen - Købt: 9.07.1980 - købte Boring Søndergaard   Skifte: Boet efter B. Møller Mortensen - Solgt: -
Ejere:	Palle Mortensen, konsulent og salgskonsulent. Søn af: Fritz Mortensen, ingeniør i Skovby, & hustru. Født: Viet til: lærer Bente Møller Laursen, Rask Mølle.
	Bente Møller Mortensen, f. Laursen, folkeskolelærer. Dtr. af: Magnus Laursen, mølleejer i Rask Mølle, & hustru Ebba Laursen, f. Møller Mogensen. Født: den 20.09.1949 i Rask Mølle. (død: o. 2015 på Boring mark).
	Skøde: Palle Mortensen og Bente Møller køber /får skøde på Søndergaards bygninger, matr. 14d, af Magnus Laursen, Bentes far i Rask Mølle, 09.07.1980. (Skøde: N 626).
	Bente Møller og Palle Mortensens børn: Trine Møller Mortensen,
	Søn: Møller Mortensen,
II.	Magnus Laursen - Købt: 02.11.1970 - Solgt: 09.07.1980
Ejer:	Magnus Laursen; foderstofuddeler og mølleejer i Rask Mølle. Søn af: Født: den 19.11.1921 i Thyregod; Gift: 22.06.1946, Åle kirke, med Ebba Møller Mogensen, f. 13.06.1924, i Aale. Dtr.: Bente Møller Mortensen, f. Laursen, f. 20.09.1949; folkeskolelærer; død: o. 2015 på Boring mark. Søn: Carsten Overgaard Laursen, født den 9.04.1955 i Rask Mølle; tandlæge i Odense.
	Skøde: Magnus Laursen købte /fik skøde på "Boring Søndergaard"s bygninger, ny matr. 14d, fra Jørgen Laursen Vig i Boring, den 02.11.1970. (Skøde: N 626).
	Gårdbestyrer på gården: Magnus Laursen drev i mange år svineproduktion m.m. på gården. Han havde i disse år, en gårdbestyrer ansat til at stå for den daglige drift. Bestyreren, der var ugift, boede i gårdens stuehus, indtil Magnus Laursens datter, Bente og hendes mand fik skøde på Boring Søndergaard, matr. 14d.
	Jørgen Laursen Vig - Købt: 24.11.1967 - Solgt: 02.11.1970 (Søndergaardens bygninger, ny matr. 14d).
Ejer:	Jørgen Laursen Vig, gdr. på "Boring Højskolegaard" i Boring. Søn af: Johannes Laursen Vig, forstander i Uldum, & hustru Edith L. Vig. Født: i 1945 i Uldum. Gift i 1966 m.: Laila Jensen, Raarup. Børn: Britt, Pia, og Lene.
	Skøde: Jørgen Laursen Vig købte /fik skøde på "Boring Søndergaard", matr. 14b, fra Arne Ladefoged, den 24.11.1967. (Skøde: G 203). Landbrugsjorden ejes /drives af gdr. Jørgen Laursen Vig & Lars Peter J. Christensen, Boring 30. Markarealerne er inddraget under deres gård i Boring, matr. 18a.
	Arne Ladefoged og Inger Ladefoged, f. Jørgensen - Købt: forår 1957 - Solgt: 24.11.1967
Ejere:	Arne Ladefoged, gårdejer på "Boring Søndergaard"; opera- og kirkesanger. Søn af: Ladefoged, gårdejer i Dagnæs, & hustru Født: Viet i foråret 1957 til: Inger Jørgensen, Boring mark.
	Inger Ladefoged, f. Jørgensen, husmoder. Dtr. af: Anders P. Jørgensen, gdr. Boring mark, & hustru Maren Nielsen. Født: den 12.09.1936 i Balle kirkesogn.
	Skøde: Arne Ladefoged købte gården, Skanderborgvej 75, matr. 14b, af sin svigerfar Anders Jørgensen i foråret 1957.
	Inger & Arne Ladefogeds børn: Poul Anker Ladefoged
	Anders Ladefoged
	Holger Ladefoged
	Emil Ladefoged, f. Død: den 25.8.1969 v. trafikulykke i Dagnæs.
	Sanginstruktør: Franz Andersson Gårdejer Arne Ladefoged havde/har en udtalt interesse for at synge korsang. I sin fritid, når arbejdet på "Boring Søndergaard" tillod det, da udnyttede han sin gode sangstemme; især ved festerne i Boring kunne man høre Arne Ladefogeds smukke og kraftige sangstemme. Han drømte om at tage sangundervisning hos en professionel sanginstruktør for at fuldføre sine drømme om en solid sang karriere. Kort tid senere solgte ægteparret gården på Boring mark, for derefter at flytte til en gård i Dagnæs ved Horsens. Kort tid senere blev Arne Ladefoged optaget som elev hos operasanger Franz Andersson i Aarhus. Han gik til kurser i engelsk og tysk m.m. for være kvalificeret til optagelsesprøverne i operakoret. Arne Ladefoged var i en årrække ansat ved Den Jyske Opera i Aarhus; sideløbende med dette job arbejdede var han som kirkesanger i Tamdrup kirke ved Horsens Arne Ladefoged brugte også sin sangstemme i andre sammenhænge. Han og Gurli Strandløv fra Horsens arrangerede koncerter, hvor hun akkompagnerede på piano. Inger Ladefoged sørgede for alle de praktiske opgaver i forbindelse med koncerterne, men hun kunne også akkompagnere sin mand, hvis der var behov for en afløser ved klaveret.
	Anders Jørgensen og Maren Jørgensen - Købt: 5.6.1940 - Solgt: marts 1957
Ejere:	Anders Jørgensen, gårdejer på "Boring Søndergaard" på Boring mark. Søn af: Født: (Død: 29.10.1972). Viet til: Maren
	Maren Jørgensen, husmoder. Dtr. af: Født:
	Skøde: Anders Jørgensen købte /fik skøde på Boring Søndergaard, matr. 14b, fra Marie Søndergaard og Gunnar Mikkelsen, Boring, den 5. juni 1940.
	Maren & Anders Jørgensens datter: Inger Jørgensen, f. den 12.09.1936 i Balle sogn; viet i foråret 1957 i Hvirring kirke til: Arne Ladefoged fra Dagnæs. Parret overtog ved brylluppet i marts 1957, Ingers fødehjem, "Boring Søndergaard", som de drev indtil nov. 1967. Parrets børn: Poul Anker Ladefoged; Anders Ladefoged, Holger Ladefoged, og Emil Ladefoged.
	Privat vej: Den 28.02.1945 får beboerne på "Boring Søndergaard" ret til at anlægge en privat vej over "Højgaarden"s marker, matr. 20a, over til Skanderborgvejen! Denne dag underskriver Anders Jørgensen, gårdejer på "Søndergaard" og gårdejer Karl Pedersen Bech, gdr. på "Boring Højgaard" et dokument angående vejret for 14b m.fl. over matr. 20a. Samtidig får Karl Bech pligt til at vedligeholde vejen over matr. 14a, (ejet af Niels Sørensen, gdr. på "Anesminde"), som han fremover har ret til benytte.
	Otium: Anders Jørgensen drev "Boring Søndergaard" fra 1940 til slutningen af 1957. Han havde en tjenestekarl ansat til at hjælpe med forefaldende arbejde på gården. Det var tydeligt for enhver, at de unge mennesker befandt sig godt hos Maren og Anders Jørgensen. Måske var madmoderens gode mad (og omsorg) medvirkende til den gode atmosfære i hjemmet. Senere solgte Maren og Anders Jørgensen gården til datteren Inger Jørgensen og hendes mand, Arne Ladefoged , i 1957. Herefter flyttede de til Rask Mølle i et hus på Gartnervænget, hvor de boede i en årrække, indtil Anders Jørgensen blev alvorligt syg og senere døde. Maren Jørgensen flyttede til sin hjemegn efter mandens død, hvor hun købte et mindre hus i Korning, og boede der resten af sin tilværelse.
	Gunnar Mikkelsen og Marie Søndergaard, f. Pedersen - Købt: 02.08.1927 - Solgt: 05.06.1940 -
Ejere:	Gunnar Mikkelsen, gårdejer på "Boring Søndergaard" på Boring mark. Søn af: Rasmus Mikkelsen, gdr. på Boring Vestergaard, & hustru Ane Kathrine Mikkelsen, f. Mortensen i Hornborg.. Født: den 12.8.1901 i Boring. (Død: den 12.4.1959 s.st.; 58 år gl.). Viet: 29.6.1927 i Hvirring kirke tilMarie Søndergaard Pedersen, Boring.
	Marie Søndergaard Mikkelsen, f. Pedersen, husmoder. Dtr. af: Jens Pedersen, gdr. på Boring Søndergaard, & hustru Ellen Due Pedersen, f. Andersen, Rask Mark. Født: den 29.6.1902 på Boring mark. (Død: den 26.11.1957 s.st.; 55 år gl.).
	Skøde: Gunnar Mikkelsen købte /fik skøde på Boring Søndergaard, matr. 14b, fra sin svigerfar, Jens Pedersen, den 02.08.1927. (Skøde: C246). Købspris : 40.000 Dkr.
	Marie & Gunnar Mikkelsens søn: Aage Søndergaard Mikkelsen, f. 3.07.1931 på Boring mark; viet 25.06.1959 i Thyregod kirke til Milrid Schønemann Hansen fra Kokborg ved Thyregod. Milrid og Aage Søndergaards børn: 1). Else Marie Søndergaard Mikkelsen, f. 1961 i Boring; gift/s. med: Henning Rasmussen, i Ronæs, sen. Kragnæs ved Marstal på Ærø. Else Marie og Henning Rasmussens børn: Karina, f. 1988 i Ronæs; Søren, f. 1991 i Ronæs; og Martin, f. 1994 i Ronæs. Familien bor (nuv. i 2010) på Færgevej i Kragnæs ved Marstal. 2). Flemming Søndergaard Mikkelsen., f. 1964 i Boring, g.m.: Mona Merethe Rasmussen; Mona og Flemmings børn: Sarah, f. 1992 i Fåborg, Kerstin, f. 1994 i Fåborg, Kasper, f. 1996 i Etterup v. Årup, og Hannah, f. 2000 i Etterup v. Aarup. (Familien er nuv. i 2010 bosat i Etterup ved Aarup på Fyn).
	Marie og Gunnar´s liv og færden: Marie Søndergaard og Gunnar Mikkelsen, overtog efter brylluppet i 1927, Maries fødehjem "Boring Søndergaard", Skanderborgvej 75, - som de drev i 13 år; indtil parret valgte at flytte til Boring By. (Sønnen, Aage Søndergaard husker dagen med vemod). Det var Grundlovsdag, den 5. juni 1940, at Marie og Gunnar skulle overtage svigerforældrenes ejendom, ”Birkeholm”, Boring 34, matr. 21d, Boring By. Svigerfaderen, Rasmus Mikkelsen, fhv. gdr. på "Boring Vestergaard" og hustruen Anne Kathrine havde bygget denne ejendom som aftægtsbolig i 1922, da en søn, Aage Mikkelsen skulle overtage Vestergaarden. Parret boede på ejendommen fra 1922 til 1938. Efter hustruen Kathrine´s død flyttede Rasmus Mikkelsen i 1938/39 på aftægt hos sønnen Aage og Kristine Mikkelsen på "Boring Vestergaard".
	Jens Pedersen og Ellen Due Pedersen, f. Andersen - Købt: 10.11.1894 - Solgt: 02.08.1927 -
Ejere:	Jens Pedersen, gårdejer på "Boring Søndergaard" på Boring mark. Søn af: Peder Jensen, gårdejer, & hustru Hansine Jensen, f. Jensen Sommer. Født: den 23.2.1859 på Boring mark; (Død: den 24.10.1942 i Silkeborg; 83 år) Viet: den 22.11.1899 i Hvirring kirke til Ellen Due Andersen
	Ellen Due Pedersen, f. Andersen, husmoder. Dtr. af: Søren Andersen, husmand og murermester på Rask mark, & hustru Anne Marie Andersen, f. Sørensen i Trebjerre.. Født: den25.9.1877 på Rask mark; (Død: den 8.8.1935 i Uldum; 58 år gl.).
	Skøde: Jens Pedersen købte /fik skøde på "Boring Søndergaard" på Boring mark, matr. 14b; af hartkorn: 5, 2, 6, 1 album. Matr. 34m: 5, 2, 1, 1 album, fra sin far, gårdmand Peder Jensen, den 10.11.1894. (Skøde C 246). Køberen udreder aftægt til sælgeren: Aftægtskontrakt af 10.11.1894, til Peder Jensen og hustru Hansine Jensen Sommer, begge af Boring.
	Ellen Due & Jens Pedersens børn: Peter Søndergaard Pedersen, landmand, f. den 26.4.1900; gift med Lydia. Bosat på "Ribegaard" v. Uldum; ejendommen "Nybo" på Kærvejen; senest et parcelhus på Industrivej, Uldum. Børn: Inger (1942); Arne (1947); Erik (1955)
	Marie Søndergaard Mikkelsen, f. Pedersen, f. den 29.6.1902; gift med Gunnar Mikkelsen. Børn: Aage Søndergaard Mikkelsen (født: 03.07.1931).
	Kristian Søndergaard Pedersen, f. den 01.04.1904; gift med Gertrud,; begge ansat på Faksinge sanatorium v. Præstø; han som maskinmester og Gertrud som læge, med speciale i muskelsygdomme. Børn: Ellen Søndergaard Schache, f. Pedersen, f. 1937.
	Signe Søndergaard Nielsen, f. Pedersen, købmandskone i Silkeborg; f. den 08.03.1909; viet den 2.12.1934 i Hvirring kirke til Otto Petersen Nielsen, f. 13.10.1905 i Sejs, Linaa sogn. Otto Nielsen var uddannet kommis. Signe & Otto Nielsen mødte hinanden i Horsens. Kort tid før  brylluppet i 1934, købte parret en købmandshandel på Borgergade 67 i Alderslyst, som de drev indtil 1972-73. På dette tidspunkt flyttede Signe Søndergaard Nielsen og datteren Ellen Due Nielsen til et mindre hus på den anden side af Borgergade i Alderslyst. Signe & Otto Nielsens datter: Ellen Due Nielsen, var født den 9.12.1937 i Alderslyst.
	Den onde Stedmoder. Signe Søndergaard Nielsen fra Silkeborg, fortæller denne beretning om sin mor, Ellen Due Andersens barne- og ungdomstid i 1880-90´erne. Ellen Due Andersen voksede op i et godt og trygt hjem hos forældrene på Rask mark. Trygheden forandredes brat. Ellen var kun 10 år gammel, da moderen døde; dette var kort efter lillebroderen, Alfred Dues fødsel i 1887. Søren Andersen giftede sig igen et halvt års tid efter hustruens død. Børnenes nye mor hed tilfældigvis også Anne Marie, som deres egen mor. I begyndelsen gik alt fint, stedmoderen forsøgte at indynde sig hos børnene; men Ellen og Alfred opdagede snart, at de i sandhed havde fået en ond stedmoder! Ellen skulle altid lave det grove arbejde i hjemmet, især blev det slemt, når faderen ikke var hjemme.
	Tjenestepige i 1890´erne. Ellen Due kom ud at tjene i foråret 1894.Hunfik plads på en stor gård i nærheden af præstegården i Gårslev. Hendes far, Søren Andersen, kendte en tidligere kapellan fra Hvirring, der var flyttet til Gårslev. Dette var muligvis årsagen til, at han fandt denne plads til sin datter. Ellen befandt sig godt i sin nye plads; selvom arbejdet på gården var slidsomt og hårdt fra tidlig morgen til sen aften. Hun glædede sig til sin "sommerfridag", hvor hun kunne komme hjem til familien i Rask Mølle. På fridagen vågnede Ellen denne søndag morgen med frisk energi. Hun besluttede at få formiddagsarbejdet fra hånden, så hurtigt som muligt. Madmoderen var flink og rar, så Ellen fik lov til at gå før klokken tolv. Fruen ville selv rydde til side efter middagsmaden og vaske op. Ellen havde fået lov til at smøre sig en madpose, så hun kunne styrke sig undervejs på gåturen hjem til Rask mark.
	Gensyn med barndomshjemmet. Ellen Due var træt efter den lange travetur, men samtidig lykkelig over at gense sin far og lillebror Alfred. Hun nåede akkurat hjem til eftermiddagskaffen, kl. tre, som hun havde håbet på. Derved fik hun resten af eftermiddagen til sin egen rådighed. Ellen kunne slappe af og sludre med sin lillebror om forholdene i barndomshjemmet, som desværre viste sig at være meget besværlige for Alfred! Stedmoderen var ikke god mod ham, især når faderen ikke var hjemme! Tiden nærmede sig søndag aften, hvor Ellen skulle tilbage til Gårslev. Hun skulle helst være tilbage i sin plads før midnat. Faderen havde fået medlidenhed med hende, for det var ikke rart for en ung pige at gå alene gennem Roms Hule ved Vejle, især ikke ved nattetide. Han spændte hesten for vognen, og kørte hende til Vejle, så hun kun havde den halve vej at gå til Gårslev. Ellen var glad og lykkelig, da hun sagde farvel til sin far ved byporten i Vejle, for hun havde haft en virkelig god fridag! Kilde: Peter Søndergaard, Uldum.
	”Hektor” og sæbekassevognen: Peter og Kristian Søndergaard havde en hemmelig plan! De var travlt beskæftigede på gårdens værksted. Deres projekt var næsten klar til at løbe af stabelen: De havde tømret en interimistisk sæbekassevogn af fire brugte barnevognshjul samt gamle brædder, samt andre ting og sager fra brændeskuret. Det var uden tvivl Kristian, der var hovedmanden bag projektet, for han havde allerede som barn stor teknisk snilde, hvilket senere kom ham til gode på Teknisk skole i Horsens, hvor han ca. 20 år senere tog en afsluttende maskinmester eksamen! Den hjemmelavede vogn stod nu færdig til prøvekørsel. Peter havde gjort sig virkelig umage med at lave et solidt seletøj til hunden! Drengene spændte "Hektor" for sæbekassevognen, - derefter lokkede de deres lillesøster Signe op i den nye vogn! Signe Søndergaard, der på daværende tidspunkt har været 3-4 år, husker at vognen satte sig i bevægelse, og snart gik det over stok og sten, mens hun sad i vognen, der susede af sted på markvejen mod landsbyen Boring. Midt i den vilde kørsel endte køreturen brat, vognen væltede. Signe faldt af og lå grædende i vejgrøften. Heldigvis endte køreturen uden den helt store ulykke! Signe fik kun overfladiske knubs og skrammer; men forældrene Ellen og Jens Pedersen, blev frygteligt vrede, da de opdagede Peter og Kristians skarnsstreger! Drengene fik begge en omgang "klø i rumpen" af deres far, Jens Pejsen. Kilde: Signe Søndergaard Nielsen, Silkeborg, f. på ”Boring Søndergaard”, den 8. marts 1909.
	Sort blondehat med kniplinger. Hansine og Peder Jensen boede på aftægt hos sønnen og svigerdatteren, Jens Pedersen og Ellen Due på "Boring Søndergaard". Peder Jensen døde den 4.7.1900. Hansine døde seks år senere, d. 15.10.1906. Peter Søndergaard, der er født i 26. april 1900, kan huske sin farmor Hansine Sommer fra sin spæde barndom. Han husker, at hun altid var iklædt en lang, sort kjole og nogle gange en sort blondehat ! En fornem blondehat symboliserede, at kvinden var en gift gårdmandskone! De unge ugifte piger brugte en kyse med håndbroderi el. påsatte kniplinger. En sort klædedragt med en let blondehat, var almindeligt for gifte kvinder på landet. En gårdmandskone der levede i enkestand var iklædt sort blondehat! Kilde: Åge Søndergaards morbror, Peter Søndergård fra Uldum.
	Peder Jensen og Hansine Jensen, f. Jensdtr. Sommer - Købt: 17.10.1857 (udstykningstilladelse til Boring Søndergaard). - Købt: 30.11.1858 (skøde på gården, matr. 14b). - Solgt: 10.11.1894
Ejere:	Peder Jensen, gdr. på "Boring Søndergaard" på Boring mark. Søn af: Jens Christensen, gmd. på "Anesminde", & hustru Ane Pedersdatter i Hornborg. Født: d. 16.01.1820 i Boring. (Død: 4.07.1900 på Boring Mk.; 80 år gl.). Viet den 29.1.1858 i Hvirring kirke til: Hansine Jensen Sommer, Boring mark.
	Hansine Jensen Sommer, husmoder. Dtr. af: Jens Christensen Sommer, gmd. i Sofiesminde, & hustru Gertrud Sofie. Født: 11.2.1832 på Boringgård. (Død: 15.10.1906 i Boring; 66 år gl.).
	Skøde: Peder Jensen købte /fik arveskøde på 'udmarkjorden', matr. 14b på Boring mark, (grundlagde /nuopførte "Boring Søndergaard" matr. 14b), fra sin moder Ane Pedersdatter, enke efter gårdmand Jens Christensen på "Anesminde", matr. 14a i Boring By, den 30.11.1858. (Skøde C 246).
	Hansine og Peder Jensens børn: Jens Pedersen, f. den 23.2.1859 på Boring mark; viet:den 22.11.1899 i Hvirring kirke tilEllen Due Andersen fra Rask mark.
	Kristen Jensen Pedersen, f. den 13.1.1861. (Død: 20.8.1871 i Boring; 10 år) .
	Anne Pedersen, f. 13.12.1862; viet den 23.11.1889 i Hvirring kirke til: Jens Larsen Bundgaard fra Ølholm. Børn: Mette Kathrine, f. 5.8.1891; Hansine Kristine, f. 11.1.1894; Lars Peter, f. 17.12.1900, der bosatte sig i Amerika.
	Jens Kristian Pedersen, f. den 7.02.1865 i Boring; (Død: 8.8.1871, s.st.; 6 år).
	Sofie Pedersen, f. den 1.9.1867; gift med Rasmus Berthelsen, Ollerup ved Give. Børn: Marie Berthelsen.
	Kristine Pedersen, f. den 14.07.1872 i Boring. (Død: 30.1.1890 s.st.; 17 år gl.).
	Gertrud Sofie Pedersen, f. den 21.02.1874 i Boring.
	Boring by´s historie: Jens Christensen, Peter Jensens far, får skøde på fæstegården "Anesminde", matr. 14a. i Boring by den 21.3.1798. Jens Christensen får senere selvejerskøde på "Anesminde" af Kancellieraad Andreas Emanuel Bjørn til Rask, den 13.06.1799. Samtidig tinglystes en 'Frigørelsesattest', læst den 13. december 1799, dette betyder, at Jens Christensen nu bliver selvejer på "Anesminde", og var "Fri fra Alles parceller" i landsbyen! Mange år senere, den 30. November 1858, kunne Jens Christensens Enke Ane Pedersdatter sælge /overdrage gården "Anesminde", matr. 14a. i Boring By, til datteren Karen og hendes mand Peder Nielsen. Der blev givet udstykningstilladelse til at frasælge 'udmarksjorden' på Boring mark, den 17.10.1857. Den nye parcel tinglyses som matr. 14b. "Boring Søndergaard" er hermed grundlagt. Sønnen Peder Jensen overtager skødet på 'udmarksjorden' og nybygger i 1858 gården på Boring mark.
	Udmarksgården: Hansine og Peder Jensen får skøde på den nyopførte "Boring Søndergaard" af Skanderborg Amtshus, den 21.01.1859. På samme tidspunkt overtager søsteren, Karen Jensdatter, fødehjemmet ”Anesminde” i Boring by, sammen med sin mand, Peder Nielsen fra Sindbjerg, den 30.11.1858
	Broderens arvepart: Den 30. Nov. 1858 Det anmærkes, at på den gård, hvorfra den solgte parcel er afhændet hæfter 155 Rigsdaler 4 Mark 15½ skilling. til Jens Jensen; søn af Jens Christensen, gårdejer på Anesminde i Boring.
Aftægts-kontrakt:	Boring Søndergård. Skøde og aftægtskontrakt. Undertegnede Ane Pedersdatter, enke efter Jens Christensen Anesminde i Boring have solgt og afhændet, ligesom jeg hermed Sælger, Skøder og aldeles afhænder til min søn Peder Jensen efternævnte parceller af mine, ifølge Indenrigsministeriets approbation af 17. Oktober 1857 udstykkede gårds jorder i Boring By, Hvirring sogn, nemlig: Matr. 14b: 2, 6, 0, 1 album. Matr. 34m: 2, 6, 1, 1 album. Og bemærkes at køberen har bebygget parcellen. Og da køberen har betalt købesummen 1200 Rigsdaler, så frasiger jeg mig hermed al videre ret til og udi bemeldte parceller, hvorimod disse herefter skulle følge og tilhøre min søn Peder Jensen i Boring og efterkommere med fuldkommen ejendomsret og med de samme Herligheder, Rettigheder, Pligter og Skøder, hvormed min afdøde mand og jeg har ejet og besiddet den ifølge skøde, tinglyst den 13. Dec. 1799, "fri fra Alles parceller". Den imellem min søn og mig dags dato oprettede aftægtskontrakt er han pligtig til at opfylde. Boring den 30. November 1858 Ane Pedersen Som lavværge Til vitterlighed. N. Lund, Therkild Hansen Christen Pedersen Til de fattiges kasse er givet 1 Mark Rigsmønt: er tilstedt N Fritz. Sognepræst. Kilde: Uddrag af Skøde og Panteprotokol fra 1858. Boring by. (B 65 - Sp 27).
	Vejforbindelse til Boring i gamle dage: Der har ikke altid været vejforbindelse fra "Boring Søndergaard" til Vejle- Skanderborgvejen! Beboerne på gården havde, indtil 1945, kun vejret til Boring, ad markvejen der går tæt forbi "Boring Højgaard"; hvor markvejen på daværende tidspunkt udmundede i Boring Bygade (på et andet sted, end vi ser det i dag); nemlig parallelt med stuehuset på "Anesminde", og ligeledes på den vestlige side af huset, Boring 21, matr. 12.
Afsnit 1 slutter	Dette afsnit hører i høj grad sammen med: afsnit 43, "Anesminde", matr, 14a i Boring By, Boring 29; Opdateret den 27.01.2012.